Kildehuset

Kalender

KILDEHUSET er en integreret 0-6 års institution. Vi bor i charmerende, utraditionelle fysiske rammer, nær skov, sø og smuk natur. Vores nærmeste nabo er en skulpturpark, og med kun få minutters gang til Farum Sø kan vi bogstaveligt talt røre ved både kulturen og naturen i dagligdagen. Her er vores tilsynsrapport.

Hverdagslivstemaer:

Kultur og Kulturelle udtryksformer
I sommeren 2014 har vi arbejdet med læreplanstemaet "Kultur og kulturelle udtryksformer" i kombination med digitale redskaber. Læs mere her.

Natur og naturfænomener
I det første halvår af 2013 har vi i Kildehuset haft fokus på "Vand" - i vores arbejde med læreplanstemaet: Natur & naturfænomener. Vi har undersøgt, eksperimenteret og sanset forskelle - vådt/tørt - koldt/varmt - hårdt/blødt, samt haft fokus på livet i vandet. Vand som tema er et bredt begreb, vi har derfor valgt at tilpasse vores aktiviteter til børnenes forskellige udviklingstrin og har brugt en bred vifte af metoder i vores arbejde. Klik her for eksempel. 

Barnets alsidige og personlige udvikling
Børnene bruger dagligt en stor del af deres tid i Kildehuset til at tage tøj af og på.
Vuggestuebørnene skal have skiftet ble og ligeledes tages tøj af og på i forbindelse med sovestunden og når børnene skal udenfor, på tur eller legeplads.
I børnehaven bruger børnene også meget tid i garderoben på på- og afklædning før og efter tur eller udetid på legepladsen.
Vi bestræber os på, at disse daglige rutiner bruges til at se og styrke det enkelte barns alsidige personlige udvikling og at den voksne har rollen som den, der støtter og motiverer – frem for at ”gøre tingene for børnene” og på denne måde fratage dem muligheden for udvikling. Læs mere her

Sprog:
...er vigtigt, fordi det giver barnet mulighed for at kommunikere med andre. I Kildehuset arbejdes der bevidst med sproget i både alle de daglige rutiner og de planlagte aktiviteter. Læs om vores daglige arbejde med sprog.


Læs et eksempel her


Kulturelle udtryksformer & Sundhed, krop og bevægelse:
I Kildehuset foregår der året rundt mange forskellige aktiviteter. Nogle opstår spontant, når vi "griber dagen" og følger børnenes spor. Andre er planlagt i forvejen. Klik ind og læs to forskellige eksempler på aktiviteter i Kildehuset: Kulturelle udtryksformer og Sundhed, krop og bevægelse.